
Foto: Sean Birk Bek Craig
Hvem er kratluskerkande?
Mit navn er Sara Kande, og siden barnsben har jeg interesseret mig for naturen, særligt de kryb og kravl man kan finde i den. Jeg har taget mit barnlige sind med ind i voksenlivet og derfor finder du mig oftest med hovedet i jorden og røven i vejret, på jagt efter små krible-krable dyr.
Jeg har igennem flere år arbejdet, som formidler på Kattegatcenteret og som dyrepasser og formidler i Jyllands Park Zoo og i AQUA Akvarium og Dyrepark.
I efteråret 2021 fik jeg en fed mulighed, da jeg fik lov til at fortælle om sommerfugle i bedste sendetid på DR1. De ringede nemlig og spurgte om jeg ville være sommerfugle-ekspert i Alle mod 1. Derudover har jeg været fast naturformidler på RadioLOUD.
Lige nu arbejder jeg som Eventpilot på Naturfagsmaraton med kontor i Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro. Jeg glæder mig utroligt meget til at vi skal på Danmarks-turné fra midten af februar, og det kan være at jeg er heldig at møde dig derude! Hvis jeg er, så hiv endelig fat i mig.
JEG ELSKER ALT VED AT FORMIDLE OM NATUREN!
Men mest af alt, så elsker jeg at drage på eventyr med både børn og voksne. Der åbner sig en helt ny verden, når først man kommer helt ned i kratluske-højde, og den verden er forunderlig!
Skal du med på Eventyr?

Foto: lagoni, DRBYEN